19-11-2018
Navigation
· Hjem
· FAQ

· Nyheder
· Nyhedskategorier
· Artikler
· Søg
Community
Forum
Billed Galleri
Månedens Billede
Medlemsskab i CHC
Links
Downloads
Vejrmeldinger
Subsites
Main Site
Copenhagen Hardball Club
EVE Online
Team Information
Vedtægter
Ordensregeler
Team Medlemmer
Informationer
Hvad er Softguns
Hvad er Hardball
Våbenloven
Spilleområder
Spilleområder: Sjælland
Spilleområder: Fyn
Spilleområder: Jylland
Spilleområder: Lolland
Spilleområder: Falster
Spilleområder: Bornholm
Spilleområder: Sverige
Hvad er "Hardball" ?

Hardball (internationalt kaldet Airsoft) er en hobby/sportsgren. Hardball går ud på at "markere" sin modstander med et hardballvåben (også kaldt en softgun).
Det kan til forveksling minde om paintball men markører (våbenet) i hardball er langt mere virkelighedstro hvad angår udseende. Der er klubber og foreninger over hele Danmark.



Historie:

Hardball blev udviklet i Japan i starten af 1970’erne for at give et alternativ til våbenentusiasterne, da lokale love forhindrede private personer i at eje skydevåben.
Man forsøgte derfor at lave så nøjagtige replikaer af rigtige skydevåben som muligt. I kontrast var paintball udviklet i USA i 1981 som en decideret gemme/fangeleg.
Ligeledes adskiller det sig også fra paintball, ved at fokusere på det æstetiske, frem for udelukkende funktionen af våbnet.

I hardball/airsoft går man ofte mere op i våbnenes fremtoning og/eller realisme, samt ikke mindst påklædning i form af realistiske uniformer, kampudstyr og tilbehør, end man gør i eks. paintball.

For mange er våbnene og udstyret en lige så stor en del af hobbyen som selve spillet, og man bestræber sig på at ligne militære enheder eller specielle indsatsstyrker (eks. SWAT) meget, hvilket ofte gøres ned til mange detaljer.

Det er også her hardball adskiller sig mest fra paintball, der er mest "spil"-orienteret, hvorimod hardball i langt højere grad er en total sport/interesse.

Sporten er blevet sammenlignet ved forskellige skydespil.

Da der som i paintball ikke er farvemarkering ved træf, er det op til den enkelte selv at gøre opmærksom på træf og derfor anses det udpræget som en gentlemansport.

Der afholdes store internationale hardballspil og events over flere dage med deltagelse af spillere fra hele verden.

Her ses ofte anvendelsen af rigtige militærkøretøjer, endda tanks og sågar helikoptere og både m.m. Materialet lejes til formålet, eller stilles til rådighed af deltagerne.

I USA er paintball mere populært end hardball men eks. i Østasien og stillehavsregionen er hardball langt mere populært end paintball.

Der er flere gange blevet forsøgt at få hardball optaget i et af de hovedforbund der organisere forskellige idrætsgrene i Danmark, for at få støtte til nye spilleområder samt et ønske om en større udbredning og forståelse af sporten.
Dette er dog endnu ikke lykkedes, da hardball bliver mødt med skepsis, da nogle mener det er for brutalt og krigerisk, hvilket delvist skyldes den generelle mistro overfor våben, og efterligninger.



Udstyr:

Våben.

Et hardballvåben er helt basalt for at kunne deltage aktivt i et hardballspil. Våbnenes drivkræfter er typisk: elektricitet, gas eller manuel ladning.
Våbnene findes i mange forskellige typer og størrelser. Der forefindes et utal af forskellige mærker og våben modeller.
Nogle af de mest populære våben er replikaer af M4/M16-serierne, som er samme type våben der anvendes af det danske forsvar i en canadisk udgave (Diemaco C7 & C8) der her hjemme går under betegnelserne M95 riffel og
M96 carabin men også de russiske AK modeller AK47 og AK74 samt div. varianter her af, har deres fanskare. Andre populære modeller er H&K MP5 maskinpistolerne der ligeledes anvendes af danske specialstyrker og politiet.

Af producenter af disse våben typer er den mest populere her hjemme Classic Army, mens at andre udbydere som G&P samt G&G har vundet indpas på grund af detaljerne. Kendetegnet for disse våben og deres popularitet
skyldes at de er lavet i metal (ofte highgrade aluminium og lidt rigtig stål på strategisk vigtige steder) frem for plastik som tidligere var mest udbredt og stadig ses fra nogle af de tidligste udbydere eks. Tokyo Marui og nu et
stigende antal meget pris gunstige budget/entry (begynder) våben fra Kina.

Der er rig mulighed for senere upgrade af sit Hardball / Airsoft våben i form af ikke bare interne mekaniske og elektriske funktionsdele og tun af ydelsen men også i form af forskellig ekstern tilbehør til våbene, det kunne
være ting så som anderledes pistol greb, front greb eks. R.I.S (Rail Interface System) stål yderløb, foldbare kolber, flammeskjulere, lyddæmpere, sigtemidler, scope og rødpunkt sigte-mounts og et hav af små dele.
Man kan komplet ombygge sine våben til specielle custom typer man ser anvendt rundt om af eks. forskellige landes special enheder mm.

Et standard airsoft våben af god kvalitet i metal koster i omegnen af 2500 kr. (her til kommer batterier og oplader seperat) men man kan sagtens ved at optimere/customize og tune våbenet komme op i langt over det tre dobbelte.

Selvfølgelig kan man sagtens vælge at komme ind i "sporten" med et ganske standard våben, det værende et billigt begynder plast våben til omkring 1000 - 1500 kr eller en kvalitets metal skyder til omkring de 2500 - 3000 kr.

Fordelen ved de lidt dyrere kvalitets våben af metal er at de umidelbart ved skift af fjeder og kun enkelte andre små stumper og en pris af få hundrede kr. kan opgraderes og tunes fra standard 100 m/s. til de mere populære
120 m/s. hvor plastik våbene kræver en dele mere omfattende og dyre udskiftninger for at kunne tåle det i længden. Og så er metal altså det mest realistiske da RS = Real Steel (ægte skydevåben) jo oftest er af metal, selv om
plastik materialer har vundet stor indpas selv i ganske vitale dele på div. våben systemer i dag (mest kendte eks. er nok Glock pistolerne) men løb og slæde/recivere er stadig oftest i stål/metal.

Foruden at tune sine våben op til højre mundingshastighed for at opnå længere rækkevidde er det også blandt nogle yndet at højne skudkadancen (antallet af kugler der kan afskydes i sekundet) dette for at højne træf
chancerne i kamp ved at overdynge modstanderen med flere kugler hurtigst muligt. Dette kaldes ofte high speed tun, og kræver ofte lidt andre interne dele og gearing af våbnet. Typisk kadance (ROF. = Rate Of fire)
ligger mellem 5 og 20 skud pr. sek. men "tunes" så op til mellem 25 og 35 skud pr. sek. Højere kadancer er set, men meget over 35 skud pr. sek. begynder at give tekniske problemer for "fødning" af kuglerne stabilt, det såkaldte
hop-up og føde system i AEG's har her sine begrænsninger, som dog ofte bliver overskrevet af forskellige eksperter.

Skud kadancen afhænger i høj grad også af hvilket batteri man anvender til at trække sin motor i våbnet, jo flere volt desto hurtigere snurrer motoren og desto højere skud kadance. Standard anvendes mellem 7,2
og 9,6 Volt. men op til 12 V. for high speed er ikke uset (også højere endnu, selv om dette oftest ikke rekommanderes fra fabrikanter eller forhandlere og slider ekstremt på våbnet) Batterierne betegnes så udover antallet volt
med mAh. = milliampere. Mængden af milliampere afgør hvor længe batteriet holder (hvor mange skud man får ud af en opladning).

Generelt så er det sådan for mange at det at tune og opgradere/optimere våbene er en mindst lige så stor del af hobbyen som selve spillet.


Ammunition.

Hardballvåben anvender 6mm og 8mm runde kugler, der fås i forskellige farver og vægte.

Den typiske ammunitionsvægt er mellem 0,20 gram og 0,43 gram. Der fås dog kugler i en vægt helt ned til 0,12 gram (anvendes typisk kun til våben af lav kvalitet) og helt op til 0,88 gram.
Der findes også kugler med en stålkappe, som dog ikke er lovlige at anvende i Danmark.

Kuglerne fås i varierende kvalitet og til dyre våben bruges ofte kvalitetskugler med snævre tolerancer (0,01 mm).

Den mest udbredte kuglevægt er 0,25 gr. der anses af mange som en alsidig kugle.

Våben anvendt på længere afstande og med høj mundingshastighed, anvender typisk mellem 0,28 og 0,43 gr.

Kuglerne er oftest af hård plastik, men der findes også så kaldte biokugler, der har den fordel at de er biologisk nedbrydelige i naturen.
Biokugler syntes mindre interessante for personer der spiller MilSim, da man kan risikere at kuglerne kommer i kontakt med vand og derved går i opløsning.

Det er konkluderet i et brev fra Miljøstyrelsen at plastikammunitionen ikke har nogen nævneværdige miljøskadelige effekter, da der ikke er nogen væsentlig giftpåvirkning fra kuglerne som påvirker naturen.


Sikkerhed.

For at spille hardball skal man på de fleste godkendte baner som minimum bære hovedbeskyttelse der dækker fra pande til hage og fra øre til øre. Herudover kan man få andre ting der ligeledes beskytter
hoved-regionen: balaclava, halsbeskytter, hjelm m.v. Mange anvender også tynde specielle handsker.

I milsim anvendes ofte dog kun skyde briller eller Goggles samt tand beskyttere eller en og anden form for mund beskyttende halv maske. Det da milsim spil vare mange timer og kan endda strække sig over
dage/døgn og at bære maske konstant i den periode både er upraktisk, og ubehageligt. Briller bæres så konstant for sikkerheds skyld og i tilfælde af pludslig kamp skulle opstå, når dette sker eller forventes
iføres så tandbeskyttelse eller halv maske og måske bedre og mere dækkende øjen beskyttelse i form af Goggles.

I alm. hygge spil, CQB. og speed ball hvor man går ind i intens kamp næsten fra begyndelsen af samt ofte kommer ret tæt på hinanden i kampens hede, anvendes næsten altid fuld maske som ellers i
henhold til div. baners politi tilladelse er påkrævet.

Overholdes sikkerheds afstandene påbudt de forskellig våben tun, så vil normal påklædning iform af trøje eller jakke og lange bukser oftest yde god nok beskyttelse til ikke at få værre skader eller virkning af at blive
ramt end små blå mærker. En kraftig militær jakke samt kamp bukser vil oftes gøre at man kun lige akkurat mærker at man bliver ramt af noget, hårdere slår 1,0 joule faktisk ikke (kun øjne og eventuelt mund og
tænder kan være udsat da disse er de mest følsome områder og kræver derfor den ekstra beskyttelse i form af hårde beskyttelsels masker og eller briller).

Nogle af de bedste beskyttelses briller og masker til hardball brug er testet til rent faktisk at kunne modstå at blive ramt af et rigtigt projektil affyret fra en rigtig pistol uden at der sker penetration, hvilket er ganske
betryggende at vide, derfor kan man føle sig rimelig tryg i at selv det kraftigste airsoft våben aldrig kan gennemtrænge denne beskyttelse. Dog forefindes på markedet billige såkaldte net masker, som dog kan blive
gennembrudt af alm. airsoft våben, hvilket er en stor ulempe.

En anden vigtig sikkerheds faktor er at den sikkerhedsafstand, der er fastsat ved lov, overholdes. Våbenloven forskriver en sikkerhedsafstand på 6 meter.


Sigtemidler.

Der findes mange forskellige sigtemidler til hardballvåben: stålsigte (der ofte er de faste medfølgende typer på div. våben), rødpunktssigte, lasersigte, teleskopsigte m.v. det mest anvendte er rødpunkt
sigter, der gør det meget nemt og hurtigt at sigte, da man blot dækker målet med den røde "dot" synlig i sigtet og der havner kuglen når man skyder. Det er også det mest anvendelige og hurtige
på de gængse afstande oftst set i normale spil. Kikkerter ses mere på sniper våben, og er mere praktiske at anvende på afstand da de kræver et mere roligt, stabilt sigte billede og mere tid at få optimalt sigte.
Det anses for mest anvendbart at bruge mellem 3 - 4 x forstærkning, men højre zoom er da ofte set. Våben monterede laser sigter er ikke lovligt at anvende i Danmark men ses dog nogle gange til trods da
loven primært er lavet med henblik på rigtige skydevåben og i hardball henseende ikke håndhæves så strengt, men det ændrer ikke på at indføre og eller bruge våben monterede laser sigter¨ ikke er lovligt
og kan give problemer med lovgivningen og medføre bøder og straf hvis Politiet følger lovens bogstav strengt bliver man antastet med et sådant på sit våben. Det er en del steder heller ikke så velset at anvende
sådanne lasere på grund af risikoen for øjnene og ved at det kan være skadeligt at træffe nogen her i med laseren.


Taktisk.

Veste, bælter og tasker bruges til at holde på ekstra magasiner, løs ammunition, gasdåser, mad, vand m.v. Nogle køber taktisk udstyr der ellers normalt kun anvendes af militær og andre sikkerhedstjenester, ofte på
grund af kvaliteten, men også for at leve sig ind i scenarierne og fremstå så realistiske som muligt. Såkaldte basis eller load carring system (veste) er meget udbredt her udover pistol hylstre og forskellige bære anordninger mm.
Nogle hardball hold træner endda taktisk træning udviklet af de Britiske Special Tropper (SAS). F.eks patruljevirksomhed, indrykning, rydning af rum og nærkamp. Hold som bruger taktikker og bæresystemer er som oftes
Milsim hold da systemerne er optimeret til flere dages brug. Dette skal da ikke virke skræmmende, da der i sporten er plads til alle.



Våbentyper:

Elektrisk.

En AEG (Automatic Electric Gun) og en AEP (Automatic Electric Pistol) drives på følgende måde: Et batteri giver strøm til en motor. Motoren startes ved at trykke på våbnets aftrækker. Motoren driver nogle gear rundt som
trækker et stempel tilbage. Når stemplet er trukket helt tilbage, giver gearingen slip og en fjeder trykker stemplet ind i cylinderen og presser derved stempelhovedet helt frem til cylinderhovedet. På cylinderhovedet sidder
der en dyse som leder det genererede lufttryk ind i hop-up kammeret hvor ammunitionen sidder. Lufttrykket presser herefter ammunitionen ud i gennem løbet der er monteret på hop-up kammeret.

Mange vælger at få foretaget AEG-tuning, hvor deres AEG bliver opgraderet, så det kan skyde hurtigere, hårdere og mere præcist. Dette gøres oftest ved at skifte driv fjeder samt en del andre dele i våbenet som oftest
nødvendigvis behøver at være lidt stærkere med et højere tun (kraftigere fjeder) samt der kræves oftere større og kraftigere batterier.

Normalt anvendes mellem 7,2 og 9,6 Volt genopladelige batterier på mellem 500 og 3000 mAh (milliampere) Antallet af Volt afgør hvor hurtigt man kan skyde og antallet af milliampere hvor længe (mange skud) man kan skyde.


Gas/luft.

Gas bruges typisk kun til pistoler, og benævnes oftest Green Gas, dog er der lavet enkelte finskytte og automatrifler der også anvender gas som drivmiddel. Gassen påfyldes oftest på magasinet, dog er der enkelte
modeller hvor det påfyldes på pistolen. Gasvåben findes i udgaver med og uden rekyleffekt, såkaldt GBB (Gas Blow Back) og NBB (Non Blow Back). Typisk består rekyleffekten i at slæden på en pistol bliver skudt tilbage
som en rigtig pistol og samtidig genlader våbnet med en kugle. Gas har dog i Danmark grundet vores koldere klima i vinter halvåret sine begrænsninger, dette da der opstår en kraftig nedkølig af våbnet under skydning med
gas, såkaldt cool down effekt. Den bevirker at i temperaturer under 10 grader vil våbnet fryse til og holde op med at fungere efter nogle skud, typisk ved relativ mange skud og høj skud kadance. De fleste gode våben kan
dog ofte skyde et enkelt magasin kugler af sted før dette sker i temperaturer helt ned til 5 grader men her under fungerer stortset ingen med mere end et par skud. Den temperatur der påkræves for nogenlunde konsistent
og fejlfri anvendelse af gas våben udendørs er fra 15 grader og op efter, helt optimal ydelse ses dog først ved omkring 20 grader. Af denne grund ses fuldautomatiske GBB våben kun sjældent her hjemme, men har dog
vundet lidt indpas i Asien og i varmere lande.

Her hjemme er det set at gas våben og her primært sniper våben (Bolt Action rifler) påmonteres en tryk ventil og tilsluttes en tryklufttank med justerings ventil, et så kaldt HPA (High Pressure Air) system, der ikke er så
temperatur følsomt som gas. Med et sådant kan man opnå ganske høj ydelse og kraftige våben med mundings hastigheder i omegn af 300 m/s. men her træder 6 joule grænsen ind og diktere den øvre grænse for hvad
man må spille med. Dette kræver en del ansvarlighed og HPA systemer ses oftest kun anvendt af meget rutinerede/garvede spillere.

Foruden gas (Green gas) og HPA. er det muligt at tilslutte Co2 til våbene og opnå en næsten lige så høj ydelse, men dog ikke helt så temperatur ufølsom som HPA. da Co2 våben også lider en smule af cool down effekten
(men ikke i samme omfang som med Green gas) Der kræves, i henhold til våbenloven, ikke længere tilladelse fra Politiet til at anvende Co2 og dette har medført at Co2 systerne er blevet mere udbredt.
Fordelene ved Co2 er at det i modsætning til en HPA-rig er mere kompakt og mindre pladskrævende samt ikke mindst tung at løbe rundt med (der fås også våben med intern Co2 magasin). Ifølge en bruger
afstemning på airsoft-news, med næsten 1500 stemmer er den mest betydningsfulde airsoft-trend i 2008 renæssancen af blowback geværer. Dette skyldes højst sandsynligt at realismen ved blowback på geværerne
tilnærmes i højere grad. I takt med at Co2 systemet har fundet indpas på det danske såvel som andre markeder er udbuddet af disse produkter også steget.


Manuel.

Manuelle våben skal lades efter hvert skud, og sender typisk ikke kuglen af sted med samme energi som el- og gasvåben. Disse er som ofte billige plast våben af tvivlsom kvalitet, men under denne kategori hidhøre også
ganske højkvalitets avancerede finskyttevåben med manuel boltmekaniske (Bolt Action), hvormed der menes at der skal tages ladegreb efter hvert skud. Nogle af disse finskyttevåben kan opnå mundingshastigheder der
overstiger hvad er praktisk og teknisk muligt med gas og el våben. Dette kan være hastigheder på over 200 meter i sekundet.



Spiltyper:


MilSim.

MilSim (Military Simulation) er en gren af hardball, hvor reglerne er sat op så de forskellige typer "markører" er begrænset som deres virkelige modstykker. Derfor er der regler og begrænsninger der gør man får fordele og
ulemper ved alle klasser. F.eks. er alle begrænset til at have 80 skud i deres magasiner, med undtagelse af støttevåbnet, denne har lov til at have 2000 skud, dog må denne slæbe rundt på 5–7 kg alt efter hvilken type
støttevåbnet er. Typisk vil man være delt op i hold, som har en mission der skal udføres. Et spil kan vare fra nogle timer til flere dage. I MilSim forsøger man at gøre spillet så realistisk som muligt, ved at have forskellige
positioner("specialister") på holdet: læger, finskytter,maskingeværskytter m.v.


Team Deathmatch.

To hold spiller mod hinanden. Når man bliver ramt, skal man gå tilbage til holdets startsted (spawn) og er herefter med igen. Når spillet er slut, tæller man sammen hvor mange gange hver person på hvert hold er
blevet skudt. Det hold hvis spillere er blevet skudt færrest gange vinder.


Capture the flag.

Minimum 2 (oftest 2) hold har hver sit flag eller fane, som man skal beskytte og som det modsatte hold skal forsøge at tage med hjem til egen base. Flaget skal bæres så det er tydeligt synligt. Man kan spille videre på to
måder når en spiller som har taget flaget bliver ramt. Enten skal spilleren lægge flaget hvor han er blevet ramt og selv returnere til egen base. Ellers skal flaget leveres tilbage til modstanderen før det på ny kan tages igen.
Det hold der har formået at erobre flaget flest gange vinder.


Speedball.

Speedball er den hurtigste måde at spille på. Spillet foregår, som i Paintball, på en syncron bane, med hvert holds spillere i sin startzone. Som ofteste varer et sådan spil meget få minutter.


Andre typer.

Der findes mange flere måde man kan spille hardball på bl.a. VIP, re-enactment m.v.



Læs også eventuelle emner under Artikler.

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Klokken
Besøgende
· Gæster online: 1

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 66
· Nyeste bruger: Skank123
Debatemner
Nyeste emne
· Værket d.25/3
· Netværksproblemer!
· Ny bil !
· Om brug af vores forum!
Mest aktive emner
Ingen emner oprettet
Kontakt Os
Kontakt Os

Foreslå Link
Foreslå Nyhed
Foreslå Artikel
Foreslå Billed
CVR Nummer
Copenhagen Hardball Club
2100 København Ø
CVR: 33627025
kontakt@chc-hardball.dk
Army by Viktor 36 / Modified by Fox1,001,683 Unikke besøg